Der kan ikke være megen tvivl om, at digital teknologi er kommet for at blive. Vi står i dag overfor nogle spændende forandringer og muligheder med digitale teknologier som kunstig intelligens, automatisering og IoT teknologi. Det føles til tider som om at bølgerne af nye teknologier både bliver hyppigere og større. Men den til tider utømmelige opmærksomhed på udvikling er bestemt ikke ny og det er noget som vi mennesker har formået at anvende som en styrke gennem historien.
Vores udvikling som mennesker har været tæt forbundet med de teknologiske redskaber vi har skabt og tøjlet gennem tiden. Siden de helt tidlige landbrugssamfund har vi udviklet og anvendt redskaber til at løse vores problemer og skabe velstand for os selv om dem omkring os med bedre brugeroplevelser, højere effektivitet, bedre service eller bare en minimering af trælse arbejdsopgaver. Gennem historien har mønsteret gentaget sig utallige gange, og mere eller mindre samtlige gange nye teknologiske muligheder har set dagens lys, har det både skabt nye muligheder for hvad vi er i stand til, men også bragt usikkerhed med sig omkring konsekvenserne af anvendelsen.
Alle de nye teknologier der der træder ind på verdensscenen i øjeblikket er med til at påvirke og ændre vores måder at arbejde på. Når vi taler om teknologi i dag handler det i høj grad om de digitale værktøjer der ser dagens lys, og nye måder at udnytte den iboende kapacitet i cloud-teknologi. Det er blandt andet Internet-of-Things, Big data, automatisering, AI og maskinlæring der i større og større grad bliver en del af hverdagen, ikke kun i store virksomheder men også mindre virksomheder.
Med de nye teknologier der konstant udvikles, følger der både et hav af nye muligheder, og samtidig også et væld af nye udfordringer som vi som virksomheder må forholde os til for, at kunne udnytte teknologiernes muligheder og bevise at de bekymringer der eksistere ikke er berettigede.
Coworking Plus, Kochsgade 31D 1. 5000, Odense C
CVR: 38910914
/
Skal vi samarbejde?
we@madethis.dkHar du lyst til at sige hej?
+45 71 96 97 71