ProcesYdelserProjekterInspirationTeametJob

Hvad har softwareudvikling til fælles med legoklodser?

Har du undret dig over hvad der rent faktisk ligger bag udtryk som fleksible systemer, skalerbarhed og micro-services?

I en ikke så fjern fortid blev software i høj grad bygget som store komplette løsninger hvor alle elementer var koblet tæt sammen i det der kaldes en monolit-arkitektur. Lidt ligesom et hus støbt i armeret beton, er det en meget solid løsning, hvor delene hænger sammen og ikke lige sådan er til at ændre. Det er muligt at slibe hjørnerne men huset er som det er, og det er tæt på umuligt at lave ændringer uden at det påvirker resten af strukturen.

image

Softwareudvikling som Lego?

For at imødekomme behovet for at kunne ændre, tilføje og opdatere løbende, blomstrede en anden tilgang til system- og softwareudvikling frem hvor arkitekturen gik fra fra en samlet monolit, der kan det meste, til mindre tjenester der kan køre uafhængigt af hinanden med egne processer og kommunikere indbyrdes gennem eksempelvis et API. En sådan struktur kaldes for Microservices og kan sammenlignes med et hus bygget af lego.

De enkelte tjenester i en microservice arkitektur er små, klart definerede og uafhængige af hinanden og det giver en høj grad af fleksibilitet. Så for at vende tilbage til legohuset, er det med en microservice arkitektur muligt at fjerne legoklodser uden at huset bryder sammen eller bliver ustabilt. Legoklodserne i huset kan også udskiftes med nye klodser hvor klodserne i software sammenhæng repræsentere ny eller opdateret funktionalitet så kundernes skiftende behov kan blive mødt.

Så hvis vi parkere tankerne omkring huse af lego, hvad vil det så sige at software og systemer er fleksible?

Med fleksibilitet menes der, at enkelte dele kan tilføjes, fjernes og opdateres uafhængigt af resten af systemet, og på den måde bliver systemer og software både mindre ressourcekrævende at vedligeholde og bedre til at imødekomme nye funktionalitetskrav. Spørgsmålet omkring vedligeholdelse er måske ikke det mest sexede, men det spiller en central rolle i forhold til værdien der kan leveres. Som udviklere ønsker vi, at det vi udvikler er det bedste af det bedste, og er fremtidssikret så kunden ikke kun er glad i dag, men også i morgen. Desværre er der bare ikke noget der hedder fremtidssikret fordi teknologiudviklingen går så rivende stærkt. Det tætteste vi kan komme på at skabe noget, der er fremtidssikret, er ved at skabe en arkitektur der tillader os at videreudvikle og vedligeholde systemer og software på en så enkel og ressourceeffektiv måde, så de tilpasses fremtidige behov løbende.

Made This ApS

Coworking Plus, Kochsgade 31D 1. 5000, Odense C

CVR: 38910914

/

Skal vi samarbejde?

we@madethis.dk

Har du lyst til at sige hej?

+45 71 96 97 71

Vil du følge med?

InstagramLinkedin