ProcesYdelserProjekterTeametInspirationJob

Kører din IT på en motorvej eller en landevej?

Føler du at IT-systemerne drøner derudaf eller er der hastighedsbegrænsning?

Det er nemt at falde i fælden og fokusere på alle de funktioner der ligger og skinner ved destinationen for enden af regnbuen. Men hvordan vejen til den færdige IT-løsning planlægges, og hvad den skal bygges af, har stor betydning. Vi kommer til at dykke ned i to fundamentale ting der har betydning for om IT-projekter bliver bragende fiaskoer eller storslåede succeser, nemlig IT-arkitektur og infrastruktur

Lyder det tungt? Så lad mig berolige dig med, at det ikke bliver et langt indlæg med en masse tekniske forklaringer. Det bliver tværtimod en fortælling der tager dig med på bilferie. Men inden vi drejer nøglen i tændingen, er der noget vi skal have afklaret. Hvorfor er IT-arkitektur og infrastruktur overhovedet noget vi bør vide noget om?

Arkitekturen af IT-systemer er kort fortalt den “plan” der bliver lagt for hvordan det der skal bygges rent faktisk kommer til at løse de forretningsmæssige behov. IT-infrastrukturen er modsat arkitekturen de ting, eller materialer, der skal bruges for at realisere “planen”.

image

Arkitektur og infrastruktur i udviklingsrejsen

Så i vores eksempel med bilferien, er arkitekturen den rute som vi planlægger. Ruten vi lægger har ikke overraskende stor betydning for turen, da den har indflydelse på hvor hurtigt vi kommer frem. Men det er ikke kun hastigheden. Det er også hvor effektivt vi får udnyttet bilen, og hvor mange muligheder vi har for at ændre ruten for at få nye oplevelser. Arkitekturen spiller altså en vigtig rolle når det kommer til hvor fleksible vi kan tillade os at være i vores rute i bilen, og med vores IT-systemer. Men ruten vi vælger er ikke den eneste faktor der har indflydelse på vores tur.

Vejene vi kører på har ikke kun betydning for komforten. Når det kommer til spørgsmålet om IT-infrastruktur kan det i fortællingen sammenlignes med, om vejene på vores rute er hullede landeveje, eller nylagt asfalt på bredde motorveje. Landevejen sætter visse begrænsninger for vores rejse sammenlignet med motorvejen. Du kan eventuelt forestille dig hvordan en tur til Gardersøen i Italien ville være, hvis du skulle køre hele vejen på en grusvej.

Forestiller vi os at bilen er en software applikation, så har arkitekturens rute og infrastrukturens underlag stor betydning for hvor hurtigt og effektivt vi kan komme frem samt mængden af nye oplevelser vi kan tilføre turen. Og det er uanset hvor mange “hestekræfter” applikationen ellers har.

image

Hvor vil vi hen med fortællingen om bilferien?

Jo essensen er at bilen (applikation) ikke kommer hurtigere frem til sin destination (løser opgaver) end den rute (arkitektur) der er lagt, og det underlag der skal køres på (infrastruktur). Lidt forsimplet er det de samme mekanismer i dine IT-systemer. Software applikationer er ikke bedre end det de kører på (infrastruktur) og hvis arkitekturen ikke er tilstrækkeligt udført, er der overhængende risiko for, at der er værdi der ikke kan udnyttes fordi at arkitekturen ikke uden videre understøtter udvidelserne.

Hvis vi stadig har dig med, så lad os afslutte med at sætte det hele i et mere teknisk perspektiv og opsummere.

God IT-arkitektur handler altså om at få et overblik over al information der har betydning for virksomhedens evne til at levere forretningsmæssig værdi via IT samt at indtænke fremtidige udvidelser, så IT-systemerne kan imødekommer forandring og tilføjelser der har betydning for den fremtidige effektivitet. God IT-infrastruktur handler om de reelle ressourcer, nærmere bestemt hardware og software, der skal arbejde sammen for at udføre forskellige IT-relaterede opgaver der er forbundet med den daglige virksomhedsdrift. Så kort fortalt er infrastrukturen det der sørger for at hardware og software samarbejder.

Made This ApS

Coworking Plus, Kochsgade 31D 1. 5000, Odense C

CVR: 38910914

/

Skal vi samarbejde?

we@madethis.dk

Har du lyst til at sige hej?

+45 71 96 97 71

Vil du følge med?

InstagramLinkedin